10. januar 2014

Dag 8 - snickers og bearnaise.

Hold da lige op, 3,5 kg på en uge....!! På en f**king uge. Jeg har sgu alligevel tabt mig selvom jeg nærmest drikker fløde og spiser rent smør. Hold da op..

Og hvor er det fedt at kunne fejre det med en masse god mad, uden at skulle tænke det helt store over det. Men det vender jeg tilbage til.

Men dagen i dag er bare været helt igennem fantastisk, først et vægttab, så en hygge/shopping tur med lillepigen, som både fik nye støvler og nyt tøj og til sidst men ikke mindst fik jeg mit længe ventet køleskab, okay har kun ventet i små 14 dage, men det virker som lang til. Så nu er der plads til meget mere lækre råvarer i køleskabet.
Og som bonus er jeg rigtig tæt på at få opskriftdelen op og kører, jeg er blevet færdig med "om mig" og har fået en side mere på som fortæller lidt "om LCHF". Så nu kører det bare derudad.

For også lige kort at fortælle om hvordan jeg har haft det, så kan jeg fortælle at jeg ikke længere er træt hele tiden, og nyder bare at være mig.

Nu skal vi til maden, min morgenmad og frokost bestod næsten af det samme, nemlig mit hjemmebagte brød fra i går med masser af smør og tykke skriver ost, dog havde jeg lidt grøn peberfrugt på til frokost.


Men nu til aftensmaden, som var en himmelske madoplevesle, og kan varmt anbefales til alle bearnaise elsker. Vi fik i dag en lækker steak med blomkålsbearnaise, blomkåls/hvidkålsmos selvfølgelig med masser af smør, og der til fik vi også baconbanditter, (bønne med bacon). Det var bare en så lækker mad at jeg er kommet til at forspise mig. 


Da jeg skal til min morfars fødselsdag i morgen, og ikke kender menuen, og derfor ikke ved hvormeget af det jeg ville kunne spise i forhold til min diæt her, har jeg valgt at tage lidt med selv.
Her tænker jeg særligt på desserten, jeg har altid været den store dessert elsker og har altid gerne skulle have flere gange af den. Men da jeg ikke har lyst til at skulle ødelægge det jeg så smukt er i gang med her, har jeg valgt at tage men egne dessert med til det har jeg valgt at lave nogle sukkerfri snickers. Opskriften har jeg fundet her.

Men nu vel, jeg glæder mig til at skulle fortælle om min første fest oplevelse på LCHF, i morgen. Vi ses igen snart.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar